DK AU2MATION løser mange forskellige og afgrænsede opgaver for Gram Equipment, der ligger uden for kerneopgaverne eller i virksomhedens spidsbelastningsperioder.
– DK AU2MATION har for eksempel stået for et dataopsamlingsprojekt, hvor data fra produktionslinjerne og andre data hos os opsamles og bearbejdes. Det er en af deres kompetencer, og det har været vellykket, siger Nicolai Nexus og tilføjer.
– Uanset, hvad vi involverer dem i, så kommer DK AU2MATION med erfaring, nye input og er gode at sparre med. En vigtig detalje er, at de ved, hvor faldgruberne er i deres forståelse af sammenhængen mellem teknologi og software. Teknologien flytter sig hele tiden, og jeg oplever, at DK AU2MATION holder sig skarpe og leverer fra øverste hylde. Vi har et samarbejde om at udveksle viden, trends og opgradere hinanden, og DK AU2MATION er altid åbne for at være med på træningssessioner med nye teknologier hos os.
Vigtig dialog med kunderne
Gram Equipment har så stor tillid til deres samarbejdspartner, at de sender DK AU2MATIONS medarbejdere rundt i verden som repræsentanter for virksomheden, og det er Nicolai Nexus helt tryg ved. Det sker i forbindelse med opstart eller reparation af maskiner eller produktionslinjer, hvor DK AU2MATIONS medarbejdere for eksempel sendes til Australien eller Kina.
– De forstår maskinerne og softwaren, men jeg vil også gerne fremhæve deres måde at agere med kunderne på i de forskellige kulturer. De er altid ordentlige og informerer kunderne om, hvad der skal ske. Det er vigtigt, når en ismaskine, der laver 45.000 is i timen, pludselig skal stoppes, siger Nicolai Nexus.
Han vil gerne rose samarbejdet med DK AU2MATION og medarbejderne, men automationschefen er lidt forbeholden med at anbefale dem til andre.
– De er ganske enkelt superdygtige, og jeg skal selv bruge dem og deres kompetencer, siger Nicolai Nexus med et smil på læben.