Tim er bosiddende i Hornstrup Kirkeby nord for Vejle, hvor han bor sammen med sin kæreste. Tim er uddannet automatiktekniker og har efterfølgende videreuddannet sig til automationsteknolog i 2014.
Tim tiltrådte juni 2021 jobbet som automationsingeniør hos DK AU2MATION, hvor han varetager selvstændige softwareudviklingsopgaver på både konsulentbasis og i udviklingsprojekter. Dette omfatter alt fra udvikling, dokumentation, test og idriftsættelse hos kunden.
Tim er en selvstændig og kompetent medarbejder, og han er med hans engagement og nysgerrighed meget vellidt i alle projekter, han indgår i.
Tim brænder utrolig meget for faget, og han er altid motiveret for at tilegne sig den viden, der er nødvendig for at sætte sig grundigt ind opgaven og give kunderne den bedste løsning til netop deres behov.
Gennem mange års erfaring i branchen har Tim haft bred berøring med et utal af softwareapplikationer og løsninger til forskellige maskintyper. Disse er løst i tæt partnerskab og samarbejde til stor tilfredshed for kunderne.