Branchekendt Technical Lead & Advisor ansat i DK AU2MATION
I DK AU2MATION får 53-årige Brian Loft Laursen en ledende teknisk rolle som intern og ekstern teknisk sparringspartner og rådgiver, ligesom han får ansvar for at videreudvikle kvalitetskonceptet.
– I arbejdet som Technical Lead & Advisor er jeg det tekniske bindeled til vores kunder. Gennem dialog og rådgivning skal jeg være med til at afklare kundernes behov og krav og sætte en tydelig retning for samarbejdet og funktionaliteten i løsningen sammen med vores dygtige specialister, forklarer Brian Loft Laursen, der glæder sig til at bringe hans mangeårige erfaring fra automationsverdenen i spil i sin nye rolle i DK AU2MATION.
– Jeg har to primære opgaver. For det første er jeg teknisk sparringspartner for såvel mine dygtige kolleger som vores kunder. For det andet skal jeg være med til at udvikle vores i forvejen stærke kvalitetskoncept. Her handler det blandt andet om at ensrette og fintune vores arbejdsgange, rutiner og processer og kvalitetssikre vores leverancer, så kunderne altid føler sig trygge, får højeste kvalitet og den rigtige løsning, fortæller DK AU2MATIONS nye Technical Lead & Advisor.
I DK AU2MATION er teknikken i fokus
“Jeg har valgt at arbejde i DK AU2MATION, fordi alle arbejder med en stolthed og ærekærhed. Vi vil levere den rigtige løsning og går aldrig på kompromis med kvaliteten. Vi er konstant på forkant med de nyeste teknologier, og blandt kollegerne er der et udpræget ønske om at hjælpe og sparre med hinanden.”
Brian Loft LaursenTechnical Lead & Advisor
I DK AU2MATION kan Brian sætte strøm til ambitionerne
Interessen for teknik, nysgerrigheden på nye teknologier og en stålfast vilje til at få tingene til at virke har fulgt Brian Loft Laursen lige fra han rodede med de fjernstyrede biler på barndomsværelset, til at han i dag arbejder med avancerede highend automationsløsninger til maskinbyggerbranchen.
– I mit arbejdsliv har jeg blandt andet arbejdet syv år i Norge med proceskontrol og sikkerhedssystemer til offshore industrien, ligesom jeg har været med til at udvikle inspektionsmaskiner under corona og procesanlæg til pharma og grøn energi, fortæller Brian Loft Laursen, der ikke er ét sekund i tvivl om, at skiftet til DK AU2MATION er det rigtige karrierevalg.
– Jeg har valgt DK AU2MATION, fordi teknikken er i fokus. Alle arbejder med en stolthed og ærekærhed, og vi vil levere den rigtige løsning og går aldrig på kompromis med kvaliteten. Vi er konstant på forkant med de nyeste teknologier, og blandt kollegerne er der et udpræget ønske om at hjælpe og sparre med hinanden. Vi spiller hinanden gode. Resultatet er, at kunderne får den bedst mulige løsning, forklarer Brian Loft Laursen, der glæder sig over at være landet godt i sit nye job.
– Vi har en virkelig god virksomhedskultur i DK AU2MATION. Jeg kan godt lide den åbne og omfavnende ledelsesstil, hvor vi alle lytter til og lærer af hinanden. Vi har et fedt kollegialt miljø, og der er en super god stemning, hvad enten vi arbejder, spiser frokost i kantinen eller nyder en fredagsøl i vores nybyggede loungeområde, understreger DK AU2MATIONS nye Technical Lead & Advisor Brian Loft Laursen.
Andre nyhedsindlæg
Softwareudvikler Nicolai Hjorth Jørgensen udvikler løsninger tæt på hverdagen hos DK AU2MATION
Software Developer Morten Pedersen bringer erfaring og struktur til DK AU2MATION