Hos DK AU2MATION er der plads til at være familiefar
33-årige Thomas Tornbjerg Kjærsgaard er uddannet elektriker og automationsteknolog. I de første år af sit arbejdsliv rejste han Kina og USA tyndt, som både ansat og selvstændig konsulent, hvor han hjalp især maskinbyggerbranchen i mål med idéudvikling, programmering, indkøring og fejlsøgning af automationsløsninger.
– Jeg har samlet en god portion erfaring, som jeg glæder mig til at sætte i spil sammen med kunder og kolleger i DK AU2MATION. Kombinationen af at være uddannet elektriker og automationsteknolog giver mig mange gange et forspring, fordi jeg ”taler samme sprog” håndværkerne i produktionen. Den praktiske indsigt er guld værd, når jeg enten udvikler eller fejlsøger, forklarer Thomas Tornbjerg Kjærsgaard.
State-of-the-art løsninger
Thomas Tornbjerg Kjærsgaard startede i jobbet som automationsteknolog hos DK AU2MATION i Kolding 1. oktober. Han glæder sig over at være kommet tættere på familiens hjem i Vejle, og til at løfte de mange spændende og forskellige udviklingsprojekter.
– Jeg havde et virkeligt godt job hos en maskinbyggerforretning i Aarhus, men jeg var træt af at pendle frem og tilbage. Med jobbet hos DK AU2MATION sparer jeg tid på landevejen, ligesom jeg får stor variation i de opgaver, jeg sidder med, fortæller Thomas Tornbjerg Kjærsgaard, der ikke lægger skjul på, at han godt kan lide DK AU2MATIONS høje ambitionsniveau.
– Det er vigtigt for mig at arbejde med udviklingen af state-of-the-art løsninger inden for automation og digitalisering. Løsningerne skal være struktureret klogt, så det er let at håndtere ændringer, og så skal kvaliteten naturligvis være i top. Vi konkurrerer mere på kvalitet end på pris, understreger automationsteknologen.
Fleksibiliteten gør en forskel
“Det betyder meget for mig og min familie, at jeg selv kan styre min arbejdstid og er min egen projektleder. Nogle dage møder jeg ind på kontoret, andre dage arbejder jeg fra hjemmearbejdspladsen eller tager ud til kunderne. Fleksibiliteten i DK AU2MATION passer godt ind i en småbørnsfamilie.”
Thomas Tornbjerg Kjærsgaard, Automationsteknolog
– DK AU2MATION er en god arbejdsplads med sunde værdier. Nogle af mine kolleger har taget håndværkervejen som mig, mens andre har taget universitetsvejen. Det er fedt, fordi vi kan supplere hinanden og sammen udvikle de bedste løsninger til kunderne, understreger Thomas Tornbjerg Kjærsgaard, inden han igen kaster sig over tastaturet og en highend løsning til maskinbyggerbranchen.
Paul Robert Warming
Vis C.V. ![]()
Andre nyhedsindlæg
Softwareudvikler Nicolai Hjorth Jørgensen udvikler løsninger tæt på hverdagen hos DK AU2MATION
Software Developer Morten Pedersen bringer erfaring og struktur til DK AU2MATION