Praktikophold i DK AU2MATION giver blod på tanden
Fredericia Maskinmesterskole er byttet ud med DK AU2MATION. Her er 44-årige Lasse Fjeldgaard Sørensen i gang med at afslutte 4. og sidste semester, og efter halvandet år på skolebænken glæder han sig over at få virkeligheden ind under neglene.
– Det er fedt at prøve teorien af i praksis og samarbejde med nogle af landets skarpeste udviklingshjerner. Mine kolleger er dygtige til at lære fra sig, og der er ikke nogen tvivl om, at praktikopholdet i DK AU2MATION har givet mig mere blod på tanden, fortæller Lasse Fjeldgaard Sørensen og uddyber.
Her lærer jeg at løse kundernes udfordringer
“Det er fedt, at jeg i dag udfordrer hjernen i stedet for ryggen. Hver dag byder på nye problemstillinger, og det er spændende at være med fra den helt spæde idé til udvikling, test og idriftsættelse. Det er uden tvivl en drivkraft for mig at være med til at løse en problemstilling og gøre tingene lidt smartere ude på virksomhederne.”
Lasse Fjeldgaard Sørensen, Praktikant, Automationsteknolog
Arbejdsglæden er genvundet i DK AU2MATION
Efter at være kørt surt i sit tidligere job som kølemontør, har Lasse Fjeldgaard Sørensen genvundet arbejdsglæden som snarligt uddannet automationsingeniør.
– Det er fedt, at jeg i dag udfordrer hjernen i stedet for ryggen. Hver dag byder på nye problemstillinger, og det er spændende at være med fra den helt spæde idé til udvikling, test og idriftsættelse. Det er uden tvivl en drivkraft for mig at være med til at løse en problemstilling og gøre tingene lidt smartere ude på virksomhederne, understreger Lasse Fjeldgaard Sørensen, inden han igen kaster sig over udviklingen af en fuldautomatisk kassesorteringsløsning til et stort dansk slagteri.
Andre nyhedsindlæg
Softwareudvikler Nicolai Hjorth Jørgensen udvikler løsninger tæt på hverdagen hos DK AU2MATION
Software Developer Morten Pedersen bringer erfaring og struktur til DK AU2MATION