9. oktober 2024

Innovativt mindset giver de bedste løsninger

Computere, teknik og mekanik har fra barns ben fascineret Michael Petersen. I skolen lavede han mindre EDB programmer og på drengeværelset nørdede han LEGO Technic. 1. august startede han som softwareudvikler i DK AU2MATION, hvor han glæder sig til at udvikle smarte og intelligente løsninger med et legende, innovativt og professionelt mindset.

Innovativt mindset giver de bedste løsninger

49-årige Michael Petersen er uddannet maskinarbejder og maskintekniker, men det har altid været IT-delen, der har vakt størst interesse.

- Jeg har arbejdet med udvikling af software siden 2001. Det er spændende, sjovt og udfordrende. Jeg kan godt lide at grave mig dybt ned i udfordringen og udvikle løsninger, der får tingene til at køre på skinner for kunderne. Noget de kan bruge og som gør en mærkbar forskel, fortæller Michael Petersen.

Stærke udviklingsmuligheder

I DK AU2MATION har jeg et væld af rare og dygtige kolleger. Vi er specialister på forskellige områder, og det er fedt, at vi kan sparre med og lære af hinanden. Det har jeg savnet tidligere. Her er en dejlig åbenhed og udviklingsmuligheder både fagligt og som menneske.

Michael Petersen Sodtwareudvikler
alt

Michael har prøvet det meste

Med mere end 20 års erfaring som udvikler tæller CV’et et utal af softwareløsninger og webapplikationer til et bredt spekter af forskellige industrier.

- I øjeblikket udvikler jeg på en produktkonfigurator til en møbelfabrikant, og før det arbejdede jeg med IoT løsninger til overvågning af maskiner i et produktionsmiljø for bare at nævne to eksempler på nogle af de seneste projekter, jeg har været involveret i, forklarer Michael Petersen, der nyder at sætte sin brede erfaring i spil i et tæt samarbejde med kunderne.

-  Jeg kan godt lide at bruge min nysgerrighed og viden til at sætte mig ind i og forstå kundernes udfordringer og behov. For det giver mig mulighed for at udvikle præcis den løsning, der giver størst værdi og gør deres arbejde lettere og smartere, fortæller DK AU2MATIONS nye softwareudvikler.

Her kan jeg udvikle mig i et rart miljø

Selvom Michael Petersen snart runder et skarpt hjørne, har han ikke sluppet sin undersøgende, nysgerrige og legende tilgang til arbejdet og livet.

- Jeg nørder stadig og har lige købt et printboard, som jeg er ved at bygge nogle sensorer på. I det hele taget elsker jeg at være innovativ og sætte mig ind i de nyeste teknologier. Måske kan de gøre arbejdet smartere, end de teknologier, vi bruger i dag, mener Michael Petersen, der glæder sig over at være landet i et high end automations- og softwarehus.

- I DK AU2MATION har jeg et væld af rare og dygtige kolleger. Vi er specialister på forskellige områder, og det er fedt, at vi kan sparre med og lære af hinanden. Det har jeg savnet tidligere. Her er en dejlig åbenhed og udviklingsmuligheder både fagligt og som menneske. Jeg arbejder med spændende projekter og forskellige kunder, hvor jeg hver eneste dag kan bruge min erfaring og mit innovative mindset til at skabe de bedste løsninger til kunderne, understreger Michael Petersen.

Bliv klogere på Michael Petersens kompetencer

Michael har stor erfaring i udvikling af webbaseret løsninger. Udover at have stor erfaring med højniveau softwareteknologier har Michael også erfaring med programmering og indkøring af industrielle robotter. Herunder KUKA og ABB-robotter.

Se Michael Petersens CV

Søger du nye græsgange?

Kontakt direktør og partner, Paul Robert Warming, og bliv klogere på dine karrieremuligheder i DK AU2MATION i Kolding.

Paul Robert Warming
Paul Robert Warming Direktør & Partner Gå til CV