27. februar 2023

Praktikophold i DK AU2MATION giver blod på tanden

Lasse Fjeldgaard Sørensen er uddannet køletekniker og har arbejdet i mere end 15 år som montør. For to år siden skiftede han karrierespor og startede på uddannelsen til automationsteknolog, hvor han er i gang med 4. semester, der består af et praktikophold og eksamensprojekt.

Praktikophold i DK AU2MATION giver blod på tanden

Fredericia Maskinmesterskole er byttet ud med DK AU2MATION. Her er 44-årige Lasse Fjeldgaard Sørensen i gang med at afslutte 4. og sidste semester, og efter halvandet år på skolebænken glæder han sig over at få virkeligheden ind under neglene.

- Det er fedt at prøve teorien af i praksis og samarbejde med nogle af landets skarpeste udviklingshjerner. Mine kolleger er dygtige til at lære fra sig, og der er ikke nogen tvivl om, at praktikopholdet i DK AU2MATION har givet mig mere blod på tanden, fortæller Lasse Fjeldgaard Sørensen og uddyber.

Her lærer jeg at løse kundernes udfordringer

Det er fedt, at jeg i dag udfordrer hjernen i stedet for ryggen. Hver dag byder på nye problemstillinger, og det er spændende at være med fra den helt spæde idé til udvikling, test og idriftsættelse. Det er uden tvivl en drivkraft for mig at være med til at løse en problemstilling og gøre tingene lidt smartere ude på virksomhederne.

Lasse Fjeldgaard Sørensen Praktikant, Automationsteknolog
alt

Det skal spille 100 % hos kunderne

- Der er bare andre krav, når tingene skal fungere 100 % ude på virksomhederne. Det nytter ikke noget, at der er små bugs eller større fejl. Det gør knap så meget på skolen, men hos DK AU2MATIONS kunder skal det spille. Jeg kan godt lide, at der står noget på spil. Det er lærerigt, mener DK AU2MATIONS praktikant, der glæder sig over den modtagelse, han har fået af sine kolleger.

- Praktikopholdet i DK AU2MATION har været et behageligt møde med branchen. I virksomheden er der en flad organisation, og som medarbejdere har vi meget frihed under ansvar. Omgangstonen på kontoret er afslappet, og opgaverne er spændende. Alle i organisationen løfter i flok, og vi er gode til at sparre med hinanden på kryds og tværs, forklarer Lasse Fjeldgaard Sørensen.

Lasse Fjeldgaard Sørensen DK AU2MATION CV Copy

Arbejdsglæden er genvundet i DK AU2MATION

Efter at være kørt surt i sit tidligere job som kølemontør, har Lasse Fjeldgaard Sørensen genvundet arbejdsglæden som snarligt uddannet automationsingeniør.

- Det er fedt, at jeg i dag udfordrer hjernen i stedet for ryggen. Hver dag byder på nye problemstillinger, og det er spændende at være med fra den helt spæde idé til udvikling, test og idriftsættelse. Det er uden tvivl en drivkraft for mig at være med til at løse en problemstilling og gøre tingene lidt smartere ude på virksomhederne, understreger Lasse Fjeldgaard Sørensen, inden han igen kaster sig over udviklingen af en fuldautomatisk kassesorteringsløsning til et stort dansk slagteri.